Håber 3-OHB, der opstår, når vi faster, kan redde fra hjertesygdom
”3-OHB” vil komme til at fylde meget i læge Anita Andersens liv de kommende tre år. Og måske vil det derefter komme til at fylde for mennesker med type 2-diabetes.
Anita Andersen skal nemlig undersøge, om et tilskud af 3-OHB – et ketonstof, der opstår i kroppen, når man faster – kan redde mange diabetikere fra at få, og dø af, hjertesygdom. Anita Andersen har fået arbejdsro til at forske via en Ph.d-bevilling fra Danish Diabetes Academy på 1.1 mio.
Anita Andersen er nu reservelæge på Afdelingen for Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital, og hun er blevet interesseret i forskningsfeltet, fordi hun der kan kombinere sin interesse for hjertesygdom og hormonsygdomme, og fordi der i den grad mangler forskning på området.
Det kan godt undre, for det problem, Anita Andersen nu tager fat på at løse, er stort.
-Hjertesvigt giver mange indlægggelser og dårlig livskvalitet, og det er en hyppig dødsårsag hos patienter med type 2 diabetes, siger hun.
Det stof, Anita Andersen tror vil hjælpe, er et ketonstof. Det forekommer naturligt i kroppen og opstår under normale forhold, når kroppen udsættes for faste og derved tvinges til at nedbryde fedt.Tidligere studier har vist, at høje ketonstofniveauer i kroppen er livsforlængende og livskvalitetsforbedrende.
I de studier, der går forud for Ph.D-projektet er vist, at 3-OHB kan øge hjertets blodgennemstrømning med op til 70% hos raske forsøgspersoner. Hos patienter med kronisk hjertesvigt i klassisk forstand – uden diabetes – bliver hjertets pumpefunktion gennemsnitligt 8%. bedre.
– Men hjælper det også type 2-diabetikere ? Det er det, Anita Andersen skal undersøge, og hun håber at fastslå, om dette kan være den behandling, videnskaben har ledt efter i mange år.
Mange af patienterne får en type hjertesvigt, hvor hjertets pumpeevne er bevaret/nærbevaret (heart failure with preserved ejection fraction eller HFpEF). Denne type hjertesvigt er så vel som hjertesvigt i klassisk forstand, hvor pumpeevnen er nedsat betragteligt, ansvarlig for symptomer så som åndenød, træthed og nedsat arbejdsevne.
-En stor del indlægges også under denne diagnose, og vi ved, at de har betydeligt reduceret livslængde. Pt. findes der ingen behandling for HFpEF udover symptomlindring, fortæller Anita Andersen.
Relativt nye studier tyder på, at den diabetesmedicn, der hedder Empaglifozin, har en ekstra gavnlig effekt hos T2D-patienter med hjertesvigt. Forskerne mener, at mekanismen formentlig er, at Empaglifozin øger den cirkulerende mængde af ketonstoffer i blodet. Specifikt det ketonstof, der hedder 3-hydroxybutyrate (3-OHB).
Den endelige mekanisme bag ketonstoffernes virkning på hjertet ikke fuldt klarlagte. Men foreløbigt regner man med, at virkningen kommer gennem cellulær stimulering og dermed ekstra produktion af hormonet prostaglandin.
- Denne mekanisme søger vi også at afdække, siger Anita Andersen, der håber på, at resultatet af hendes Ph.d bliver en ny terapeutisk strategi.
Der er 3 hypoteser, der ligger til grund for PhD-projektet:
- Yde-/arbejdsevne kan forbedres hos T2D patienter med HFpEF ved at øge mængden af ketonstoffer i blodet. Dette kan gøres alene ved indtagelse af et kosttilskud (3-OHB)
- Et tilskud af ketonstoffer hos samme patientgruppe øger hjertemuskelcellernes evne til at optage ketonstoffer, deres gennemblødning og hjertets pumpeevne.
- Kosttilskuddets (3-OHB) effekt medieres gennem cellulær stimulering og dermed ekstra produktion af hormonet prostaglandin.
Kontakt:
Reservelæge Anita Andersen
Afdelingen for Hjertesygdomme,
Aarhus Universitetshospital
anitaade@rm.dk