Glukagonresistens – et ord Nicolai er med til at bringe ind i lærebøgerne

[ENGLISH VERSION]

Nicolai J. Wewer Albrechtsen – vinder af Danish Diabetes Academys unge forskerpris "The Young Investigator Award 2021" – bringer nyt biologisk koncept ind i forskningsverdenen

Insulin er et ord, stort set alle danskere kender. Mange kender også ordet insulinresistens, fordi diabetes er så almindelig en sygdom herhjemme. Men ordet glukagon, det kender vi ikke, og slet ikke ordet glukagonresistens.

Det vil den unge forsker Nicolai J. Wewer Albrechtsen lave om på.

– Glukagon-resistens er et helt nyt biologisk koncept, som kommer til at indgå i den fremtidige uddannelse af læger, helt som insulinresistens gør i dag, siger han.

Og det har betydning for virkeligt mange mennesker: Nicolai Albrechtsens bedste bud er, at glukagonresistens er lige så hyppig som insulinresistens, der findes hos ca. 30 pct. af verdens befolkning. Og dermed, siger han, afliver det det, som mange opfatter som fakta: At glukagon kun er et hormon, der frigiver sukker fra leveren, når ens blodsukker er lavt. Glukagon gør nemlig meget andet end blot at styre vores blodsukker. Eksempelvis spiller glukagon en rolle for insulinudskillelsen, protein- samt fedtstofskiftet.

Det er Nicolai Albrechtsen, hans hold og danske og internationale kollegaer, der står bag det nye biologiske koncept, glukagonresistens, og det er først og fremmest hans arbejde med glukagon, der har fået Danish Diabetes Academy til at tildele ham årets ”Young Investigator Award”.

Nicolai Albrechtsen er læge, forsker og lektor og ansat på NNF Center for Protein Research, Faculty of Health and Medical Sciences samt Klinisk Biokemisk Afdeling, Rigshospitalet, Københavns Universitet. Han er 33 år, har netop fejret sit 10 års jubilæum – og fået meget generøse gaver. Ikke blot nu prisen som årets unge forsker, men også tidligere i år European Foundation for the Study of Diabetes’s ”Future Leaders Award” og Danmarks Frie Forskningsfonds Sapere Aude-pris, begge på 5 mio. kr, samt Diabetesforeningens Forskningslegat på 500.000 kr.

 
Mentor: Han er usædvanligt talentfuld
Det er hans tidligere chef og nu mentor, professor Jens Juul Holst, der har nomineret ham, og han beskriver Nicolai som ”utroligt hårdt arbejdende, usædvanligt talentfuld, dygtig og vellidt, både i Danmark og i udlandet” – og han peger på, at han sin unge alder til trods har publiseret >130 artikler, heraf >100 peer-reviewed originale videnskabelig artikler og 25 peer-reviewed reviews i internationale tidsskrifter, bl.a. i de kendte og vigtige Cell Metabolism, Diabetes, Diabetologia og Nature Biotechnology. Herudover har han – meget usædvanligt for så ung en forsker - et H-indeks (mål for hvor ofte forskerens videnskabelige studier bliver citeret) over alderen (34 for Nicolai).

- Disse artikler – og det arbejde, der ligger bag -  har øget vores forståelse af glukagon betragteligt, skriver Jens Juul Holst i nomineringen.  

Aldrig sig ”som den første i verden”
Nicolai Albrechtsen fortæller selv, at hans ene ph.d-vejleder altid sagde, at man aldrig skal sige, at man ”som den første i verden har fundet noget” – og heller aldrig præsentere sine fund som ”novel”, altså som nye – ”for vi er jo mange, der forsker verden over” -  men han vover sig alligevel lidt ud af vejen og siger, at han er meget stolt over den viden, han har bidraget med om glukagon og glukagonresistens.

Han mener f.eks., at han og kollegerne måske har fundet svaret på, hvorfor sygdomme i leveren kan kobles med diabetes: Vi har to kabler, der går mellem leveren og bugspytkirtlen som et signal i blodet –  ligesom gammeldags telefonkabler, et såkaldt feedback system.

–  Når leveren bliver syg, påvirkes bugspytkirtlen og omvendt. Klipper vi kablerne over, går det helt galt. Så kommer der for meget glukagon, siger han og forklarer, at det fund giver forståelse for sammenhængen mellem at have fedtlever og risikoen for at få diabetes.

– Så kan vi reducere fedtet i leveren, reduceres risikoen for diabetes, siger han.

”Han afliver det, som mange opfatter som fakta: At glukagon kun er et hormon, der frigiver sukker fra leveren, når ens blodsukker er lavt. Glukagon gør nemlig meget andet end blot at styre vores blodsukker. Eksempelvis spiller glukagon en rolle for insulinudskillelsen, protein- samt fedtstofskiftet.”

Der er allerede i dag mediciner mod fedtlever, men de skal være bedre, siger Nicolai, og på gruppens to do liste for de kommende år er dels at udvikle mere effektiv medicin, dels at udvikle en test, der kan måle glukagonresistens, og som kan bruges til at sikre, at en medicinsk behandling er effektiv.

- Vi har med gavmilde og store bevillinger fået en mulighed for at etablere nogle celle- og dyreeksperimentelle studier samt undersøge, om eventuelle fund kan overføres direkte til patienter med metabolisk sygdom. Derefter skal vi undersøge, om man kan udnytte denne viden til at forbedre glukagons signalveje hos personer med fedtleversygdom, siger Nicolai J. Wewer Albrechtsen.

Næste skridt
Næste helt store skridt for Nicolai Albrechtsen er: Hvilken betydning har glukagonresistens for hele kroppen og ikke blot leveren? Generelt formoder Nicolai Albrechtsen, at en øget virkning af glukagon giver en sundere krop og en sundere fysiologi.

Et resultat er allerede nået: Gruppen har vist, at et hyppigt anvendt hjertemedicin (kaldes for entresto) forbedrer kroppens metabolisme og sukkerstofskifte, og at det delvis sker ved, at medicinen faktisk fordobler mængden af glukagon.

Tænker når han kører med barnevognen – og kælker
Nicolai Albrechtsen skriver på sin hjemmeside, at han har dedikeret sit liv til sin forskning. Det mener han, selv om Olga og Erik og hans hustru Charlotte selvfølgeligt er langt vigtigere. Men der bliver plads til det hele.

– Jeg tænker, når jeg kører tur med Olga i barnevognen, og det gør jeg også, når jeg i disse dage kælker med Erik, før han skal i børnehave.

- Livet og videnskaben kører jo videre, selv om jeg er på barsel, siger han og tilføjer, at livet er langt lettere for ham nu, hvor han samarbejder med ”en masse dygtige studenter”, der laver en del af det hårde arbejde. Det er dem, der møder på sygehuset klokken 7 og forbereder dagens forsøg med patienter eller dem, som gennem uger kommer og giver forsøgsdyrene forskellige former for medicin morgen og aften.

Og hans kone forstår ham (det meste af tiden, siger han): Hun er humanbiolog, og de mødtes i laboratoriet, da de begge var under uddannelse.

- Det er heldigt. Jeg kan simpelthen ikke lade være med at tænke forskning hele tiden, siger han.

Om prisen "DDA Young Investigator Award 2021"
DDA’s Young Investigator Award 2021 er på 25.000 kr., og meget ærefuld i den danske diabetesverden. Den gives til en ung forsker, under 40, som forsker i diabetes i Danmark, og som har vist lovende forskning og bidraget substantielt til forståelsen og behandlingen af diabetes.
 

→ Læs om vinderen af DDA Funded Scientist Award 2021, Signe Schmidt
→ Se tidligere Award winners

KONTAKT DANISH DIABETES ACADEMY:
Direktør Tore S. Christiansen
Tlf. 29646764
tore.christiansen@rsyd.dk